Fuld kvinde råbte ad politiet
Af Lars Saugbjerg
En 24-årig kvinde fra Fredericia blev torsdag aften sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen. Episoden fandt sted i Danmarksgade klokken 23.25, hvor politiet traf den berusede kvinde.
“Hun kunne ikke finde ud at, hvordan man skal opføre sig, når man har drukket alkohol. Hun råbte ad politiet, så vi udstedte en bøde. Efter afhøring blev hun løsladt,” oplyser Lokalpolitiet Fredericia.
Tidligere på aftenen blev politiet kaldt til Star Café, hvor en 33-årig mand fra Erritsø ikke kunne opføre sig efter reglerne. Han blev sigtet for overtrædelse af restaurationsloven og bortvist fra stedet.