Når skydning og læring går hånd i hånd

Som udløber af Projekt Fokus, der fra 2012-15 kørte som forsøgsprojekt under DGI, har et samarbejde mellem skytteforeningen og specialskolen givet eleverne mulighed for at træne deres koncentration og bevidsthedstilstand. Erfaringer fra projektet viser, at skydning som idræt harmonerer godt med forudsætningerne hos børn med ADHD og lignende diagnoser. Hvor f.eks. boldspil kræver en mere kompleks interaktion imellem udøverne, er dét, der forgår på skydebanen, langt nemmere for disse børn at forholde sig til. Desuden får de med det samme et håndgribeligt resultat af deres indsats i form af skudhullerne i skiverne. Dette har også gjort det nemt for eleverne fra Frederiksberg at se forbedringer i deres præstationer undervejs, og flere af dem har gjort det virkeligt godt. Pædagog på skolen Birthe Hjortdal Larsen fortæller, at da eleverne i første omgang kom til hende med ønsker om at prøve at skyde, var skoleledelsen betænkelig for sikkerheden. Tvivlen viste sig dog ubegrundet, og samarbejdet har været til glæde for alle parter. For skolens børn er den sociale interaktion i dagligdagen en vedvarende udfordring. Ud over selve skydningen har træningen derfor også været en anledning for eleverne til at lære hinanden at kende på tværs af klasserne. Lærerne håber således, at succesoplevelserne på skydebanen vil give dem mod på at opsøge fælles idrætsaktiviteter uden for skolens rammer. Aftalen med Hvidovre Skyttekreds kan på den måde også blive en åbning for eleverne i forhold til den omgivende verden. Om den umiddelbare effekt af træningen siger Birthe Hjortdal: - Vi kan ikke efter et så relativt kort forløb sige, at deres evne til at koncentrere sig er ændret - hvilket vi selvfølgelig heller ikke havde regnet med. Men børnene har været meget glade for forløbet, og for i hvert fald én har træningen allerede gjort ham mere bevidst om sin koncentrationstilstand. Han kan se på spredningen af skuddene på skiven, når han ikke længere er ordentligt koncentreret. Derefter kan han så forbinde det til en kropslig fornemmelse og på den måde i det daglige øve sig i at blive mere opmærksom på sig selv. Benny Munk fra skytteforeningen fortæller: - Det har været en god og sjov oplevelse for os. Vi har sørget for at gøre den tekniske instruktion kortfattet og for ikke at fylde for meget på ad gangen. Derudover har vi egentlig ikke gjort det meget anderledes end normalt.. Det har dog været vigtigt at indstille sig på, at disse børn på nogle områder fungerer anderledes. For eksempel at de opfatter det sagte mere bogstaveligt. Benny Munk har derfor måttet disciplinere sig i forhold til sin forkærlighed for at benytte ironi. Denne pointe illustrerer pædagog Jesper Væver Petersen med en tidligere oplevelse fra skolen. En elev skulle et ærinde med offentlig transport og var blevet instrueret i at tage “bus 39”. Eleven tog opstilling ved busstoppestedet og begyndte tålmodigt at tælle de ankommende busser. Ikke overraskende var bus nummer 39 ikke buslinje 39. Som pædagogen konkluderer: “Der må man bare erkende, at man ikke har forklaret sig godt nok”. På denne den sidste træningsdag i forløbet er otte elever mødt op. Halvdelen af gruppen er i gang på skydebanen. På standpladsen er der ro. Hvor andre børn måske ville være mere tilbøjelige til at kommunikere indbyrdes undervejs, er disse fuldstændig optaget af deres egen aktivitet. De øvrige elever sidder samlet i sofaen i opholdslokalet - fordybet i hver sin mobiltelefon. For en udenforstående er det vanskeligt at se, at der skulle foregå noget fælles i situationen, men Birthe Hjortdal Larsen fortæller, at det for disse børn er en stor ting at kunne sidde sammen på denne måde. Træningen hos Hvidovre Skyttekreds er blevet afholdt i skoletiden, og det har kunnet lade sig gøre pga. fleksible arbejdstider hos de benyttede instruktører. I foreningen har man planer om at prøve at udvide staben, og kan det hænge sammen praktisk, fortsætter man gerne med et nyt Fokus-forløb.