Flere flygtninge er en stor udfordring

Køge Kommune kan se frem til at skulle modtage 182 flygtninge i år i stedet for den oprindelige kvote på 133. Byrådet blev tirsdag orienteret om den nye fordeling af kvoteflygtninge i Region Sjælland, og den betyder altså, at Køge Kommune skal modtage 49 flere end oprindelig antaget.
Det er andet år i træk, man oplever en markant opgradering som følge af de store flygtningestrømme fra nogle af verdens brændpunkter, og resultatet er en markant forøgelse af kommunernes udgifter til modtagelse og integration af de mange nye borgere i lokalsamfundet.
Køge Kommune har udarbejdet et overslag over de forventede ekstraudgifter i budgetårene, og beregningen viser et ekstraforbrug på knap syv millioner i år og godt 14 millioner kroner næste år, mens udgifterne forventligt eksploderer i 2018 og 2019 med omkring 30 millioner kroner ekstra begge år. Det er mange penge i en kommunal økonomi, og desværre er der ikke umiddelbart nogen forventning i byrådet om, at man kan se frem til fuld kompensation fra staten til den store ekstraopgave.
"Derfor er vi nødt til at sige til regeringen, at hvis der ikke følger finansiering med, så er det en meget tung opgave," understregede borgmester Flemming Christensen (K) ved tirsdagens byrådsmøde.
"Jeg tror ikke på, at vi får mange flere penge til denne opgave, så vi har en udfordring og skal være benhårde i arbejdet på at finde løsninger," fortsatte Mette Jorsø (V).
Beregningen bygger på et skøn over, hvor mange flygtninge og familiesammenføringer der kommer i de kommende år, og det er naturligvis behæftet med en stor usikkerhed, men beregningen illustrerer, at Køge Kommune lige som landets øvrige kommuner står med en stor udfordring.

Flygtninge mod børn og ældre

Hidtil har Køge Kommune takket være en solid kassebeholdning kunnet finansiere de ekstra omkostninger på området i indeværende år uden at slække på den øvrige kommunale service, men det er udsigten fremover, hvis beregningerne frem til 2019 holder.
"Vi skal ikke ende i en situation, hvor vi sætter flygtninge op mod vores børn og ældre," understregede Niels Rolskov (Ø) om situationen, og både han og Marie Stærke (S) kaldte på flere midler fra staten.
"Vi skal lægge et massivt pres på regeringen for at få dem til at betale ved kasse 1. Ellers går det ud over den lokale velfærd," sagde Marie Stærke, som i øvrigt foreslog et samarbejde med de omkringliggende kommuner i et forsøg på gennem stordriftfordele at spare penge på nogle af opgaverne.
I det hele taget kaldte situationen på forskellige kreative løsninger, og der blev tænkt højt fra flere sider af salen.
"Hvis tallene holder, så bliver det et spørgsmål om at risikere besparelser på børn og ældre. Hvad sker der, hvis vi siger nej til at modtage flere flygtninge," sagde Jeppe Lindberg (LA) for eksempel, mens Thomas Kielgast nævnte muligheden for en flygtningeskat.
"Det kunne være en ekstra skat på 0,1 eller 0,2 procent, som kunne hindre, at de ekstra omkostninger går ud over kernevelfærden. Vi er nødt til at tænke kreativt i en periode," sagde han.
Foreløbig blev det ved drøftelsen, men tirsdagens debat illustrerer også, at det er et område, der er under intens bevågenhed - ikke mindst på grund af det potentielle pres på kommunens økonomi i de kommende år.