Heldig stamkunde
Arkiv
Når Judith Madsen fra Svogerslev skal have fornyet sine hvidevarer, går turen til Skousen i Roskilde, hvor hun har handlet i mange år. Nu har heldet belønnet trofastheden. Hun har vundet i en landsdækkende konkurrence om et weekendophold på et hotel i Danmark, som Skousen-kæden stod for. Judith Madsen vandt hovedpræmien. Hvor i Danmark vinderen og hendes mand skal nyde præmien, har de endnu ikke bestemt sig for. På billedet ses vinderen i midten. Til venstre for Judith Madsen står Susanne Bielefeldt og til højre er det Jeppe Carlsen, begge fra Skousen i Ro's Have.