Fortsæt til indhold

Par forsøgte forsikringssvindel

Arkiv
Arkiv

Et par fra Jyllinge forsøgte åbenbart at forbedre deres økonomi med to omgange forsikringssvindel. Det fremgår af et anklageskrift. Det første forsøg skete, da de til mandens forsikringsselskab anmeldte, at tyve havde været på spil og ryddet hans bolig i Jyllinge for indbo og andet til en samlet værdi på 786.500 kroner. Forsikringsselskabet troede dog ikke på, at forbrydelsen havde fundet sted, selv om manden havde anmeldt indbruddet til politiet. Anklagemyndigheden er af samme opfattelse, da manden også er tiltalt for falsk anmeldelse. Parret forsøgte sig også med en falsk anmeldelse om et indbrud i kvindens lejlighed i København. Her opgav de til forsikringsselskabet, at der var forsvundet værdier for 332.650 kroner. Forsikringsselskabet var et andet end mandens, med herfra troede man heller ikke på, at tyveriet have fundet sted. Mandens synderegister er længere, da anklageskriftet også rummer seks tilfælde af hæleri. Han har købt havemaskiner og værktøj, der var stjålet. Manden har også haft flere ulovlige knive, været i besiddelse af doping og kørt bil uden at være i besiddelse af et gyldigt kørekort. De to skal møde op i Retten i Roskilde på onsdag. ja-