Skab trivsel, tillid og tætte relationer

Det var nogle af de input, som to oplægsholdere bød ind med på det debatmøde, som en række Vestegnskommuner, herunder Hvidovre, deltog i mandag i Enghøjhuset. Lektor i kriminologi ved Københavns Universitet Lars Holmberg påpegede blandt andet, at det er afgørende at have et virkeligt billede af, hvor problemerne ligger i lokalsamfundet, før man iværksætter tiltag. - Der er to forudsætninger for effektiv forebyggelse. Et - der skal være et reelt problem. Der er sat masser af forebyggelse i verden for problemer, der ikke eksisterer. Hvis man som politiker ikke reagerede på enkeltsager, men i stedet undersøgte, hvor stort problemet var, så ville meget være godt. To - indsatsen skal være effekt. Lars Holmberg understregede desuden, at det er helt afgørende, at politikerne rent faktisk ved, hvordan virkeligheden ser ud, før de iværksætter tiltag i lokalsamfundet. - Udgangspunktet for det forebyggende arbejde er baseret på to opfattelser. Den der handler om at det går rigtig dårligt er forkert og den der er baseret på data, er rigtig, sagde han på mødet. Og data viser, at det faktisk går rigtig godt, i den forstand, at kriminaliteten er faldet. - Man kan godt sige, at det går ad helvede til, men er det rigtigt? Tallene siger, at det går rigtig godt og de anmeldte straffelovsovertrædelser er en solstrålehistorie. Den samlede udvikling er, at kriminaliteten er faldet, sagde Lars Holmberg.

Niveau for vold er dalet

I følge Lars Holmberg er niveauet for anmeldt vold på niveau med 1995-tallene. 1,3 af befolkningen har været udsat for vold indenfor det seneste år, men volden foregår primært på arbejdet. Det skyldes i følge Lars Holmberg, at vi er mere tilbøjelige til at anmelde vold, der er sket i forbindelse med arbejdet, fordi det har en betydning for erstatning og sygemelding. Lars Holmberg mener derfor også, at årsagen til, at vold fylder så meget i mediebilledet slet og ret er, at den er usædvanlig. - Vold vækker vrede og afsky hos os, men det er afsindig vigtigt, at kommunalpolitikere er klar over, hvordan det ser ud i virkeligheden. For det har betydning for folks tryghed og oplevelse af hvilket samfund vi lever i, når man udtaler sig om vold, siger han. I følge Lars Holmberg er det bedste sted at forebygge vold igennem det kriminalpræventive arbejde i skolerne. - Hvis elverne trives og er glade for at gå i skole, så vil vi reducere de unges risikoadfærd, sagde han. Også Anja Dalgaard-Nielsen, der er chef for Institut for Strategi, Forsvarakademiet havde et bud på, hvordan man mindsker, at unge bevæger sig ud i ekstremisme. Hun understregede desuden, at mekanismerne for at bevæge sig ud i ekstremisme gælder uanset hvilen ekstrem retning man bevæger sig. - Det er de samme faktorer, der går på tværs af højre og venstre-ekstremisme. Militant islamistisk radikalisering: fylder mest, men det er samme faktorer, der gælder. Det er typisk en kontekst, der handler om fortællinger og propaganda i stil med “vi er under angreb”, "vi er nødt til at forsvare os" som bliver et narrativ, hvor rekruttering kan udvikle sig inden for, fortalte Anja Dalgaard-Nielsen.

Hjælpen skal findes i de nære relationer

Hun præsenterede desuden en undersøgelse, der pegede på, at modstandskraft i lokalmiljøet kan være med til at hive unge væk fra den ekstremistiske retning. - Hvis man kigger på sådan en fortælling om verdenen, så er det svært som myndighed at gå forrest i en modkampagne. Man når ikke målgruppen, fordi der er et troværdighedsgab og så er det der med at få tilbudt alternativer en udfordring, hvis de unge søger handling og spænding, sagde hun. Det er derfor i andre kredse, at det forebyggende arbejde formentlig vil være langt mere gavnligt. - Det er i familie, nære- og naborelationer at man har evnen til at forebygge og i miljøer, hvor man tør tage snakken med de unge. Så hvor nationale strategier fokuserer meget på, at myndigheder har ansvaret, så bør okus egentlig ligge et andet sted. Vi skal nok nærmere tale lidt mere om, hvordan vi styrker de aktører, der måske har en større evne til at skabe modstandskraft, der forebygger og inddæmmer ekstremistiske netværk, sagde Anja Dalgaard-Nielsen. I følge forskeren kunne det f.eks. være i lokalmiljøet, hvor ressourcestærke borgere vil skabe en en-til-en-kontakt med de unge. - Hvis vi skal uddrage noget fra vores undersøgelse, så vil jeg nok pege på, at vi skal overveje, hvor det er man skal fokusere, hvis man skal iværksætte en yderligere indsats. Er det myndigheder eller andre, hvor der er det største potentiale. Det er afgørende for at lokale myndigheder kan gøre noget er, at der er et tillidsforhold og at man vil vise mennesket bag uniformen og generere den tillid, sluttede hun.