Fortsæt til indhold

Fitness-folk giver den gas

Arkiv
bs

De seneste to weekender har mere end 275 friske deltagere i Syddanmark i Bevægelse deltaget i FitnessPowerEvent i Fladhøjhallen Rødekro, Tønder Sport & Fritidscenter og Frihedshallen i Sønderborg.
Programmet har været tre forskellige træningsøvelser, sammensat af instruktører fra de lokale fitnesscentre, Sport & Fitness Rødekro, GYMDK Tønder og CityrFitness Sønderborg.
Deltagerne gik virkelig til makronerne og svedte i tre timer. Man kunne helt selv afgøre hvor meget man ønskede at deltage i, og eventen var en del prisen for at deltage i Syddanmark i Bevægelse. Instruktørerne havde sat et program op således at alle kunne være med og det samtidig var sjovt og fyldt med positivt energi.
“Det er vigtig at vi rammer bredden, og alle har en følelse af at de kan deltage på det niveau man har fysik til” udtaler arrangør Claus Berg i en pressemeddelelse.
F.eks. var der Bokwa, Zumba, HIIT, Puls/Power og Core, bryst og bentræning i alt ca. tre timers intens træning.
Undervejs var der indlagt pauser, her bød arrangørerne på friskbagt sund Bananbrød, postevand og frisk frugt.
"Det var fedt at opleve så mange fantastiske friske deltagere brænde en masse energi af i næsten 3 timer. De løfter hinandens energi ved at deltage i et fælles projekt. Fællesskabsfølelsen er med til at give dem endnu mere gejst, motivation og inspiration til at fastholde deres nye livsstil, " slutter Claus Berg.