Nye personlige rekorder
Ved de sidste mesterskaber i ergometerroning satte Thomas Jensen og Marcus Lyngesen
Ungdomsafdelingen deltog med to ungdomsroere, Thomas Jensen og Marcus Lyngesen i Junior B, hvor distancen var 2000 m roning på tid. Endnu en gang tog Thomas Jensen metal med hjem til Hvidovre Havn, da han kæmpede sig til en fornem 3. plads, og kan nu træne resten af vintersæsonen velvidende, at der kun er en person i Danmark, der er hurtigere end ham på 2000 meter i roergometer. Søvmedajlen gik nemlig til en roer fra Færøerne. Marcus Lyngesen gjorde også en flot figur ved DM i Gladsaxe, hvor han satte ny personlig rekord på 2000 meter distancen og nåede præcis det mål, han havde sat med roklubbens to UA-kaproningstrænere, Jes Stuck og Peter Sejr. - Det var kun med nød og næppe at Thomas nåede med, udtaler roklubbens ungdomsleder Flemming Nielsen. - Han var ramt af sygdom i ugen op til stævnet, og det gør resultatet endnu flottere, især da Thomas også satte ny personlig rekord på 6.52.9 minutter, og dermed rent faktisk var mindre end et sekund fra sølvmedaljen! - Nu ser vi frem til at udendørssæsonen begynder i april, hvor jeg er overbevist om, at Hvidovre Roklubs ungdomsroere i år vil gøre sig endnu mere bemærket ved sommerens regattaer... Hvis man har lyst til at forsøge sig selv med roning i roergometre, er man altid velkommen i Hvidovre Roklub, der er mere information på hvidovreroklub.dk