Cimbria-projekt skrider fremad
Hvis man går og drømmer om at flytte ind i en nybygget lejlighed, så er Domea nu klar med flere detaljer omkring byggeriet på Cimbria-grunden i Aabenraa. Det skriver boligselskabet Domea Rødekro i en pressemeddelelse, På grunden opføres 66 2- og 3-værelses lejligheder. Tidsplanen er således, at tilbud kommer ind i marts måned og, når prisen er kendt, skal byrådet igen behandle byggesagen og først herefter, dvs. i maj eller juni, kan der underskrives kontrakt med den udvalgte entreprenør.
Det første, der sker, er naturligvis nedrivning af eksisterende bygninger. Med en byggetid på ca. 18 måneder kan første etape tages i brug ved indflytning ca. 1. december 2017.
Der er åbent for opskrivning af lejligheder hos Domea.dk, hvor også huslejeniveau kan oplyses.