Fortsæt til indhold

Nu skal rollerne på plads

Hvidovre Fighters nærmer sig slutspillet så truppen til de sidste kampe skal skæres til

Arkiv
ebo@hvidovreavis.dk

- Jeg forventer, at vi står med tre kæder, der er meget stærke og sammenspillede, sammenfatter træner Jesper Andersen. - Det vil være optimalt for holdet. Vi har fået Christian Vaagensø tilbage efter hans ophold i Herlev. Det var aftalt, at hvis Herlev ikke kom med i slutspillet i ligaen, skulle han tilbage til os og spille vores slutspil. Det betyder, at der skal findes plads til ham i vore kæder, som igen betyder, at vore træninger skal rettes til, så vi ser, hvor vi får mest ud af hver enkelt spiller... - I kommende weekend spiller vi hjemme både lørdag og søndag. Lørdag kl. 19 mod Aarhus og søndag kl. 13 mod Herning. Det bliver igen to vidt forskellige kampe, hvor jeg forventer, at vi skal holde tempo i pucken og have initiativet. Kampen mod Herning bliver igen tæt og lige. Herning skal vinde, hvis de vil gøre sig forhåbninger om at ende på 1. pladsen i 1. division... - Vi spillede senest ude mod Herlev, hvor vi vandt 5-0. Det var vores 3. kamp på fire dage, og det kunne mærkes. Spillerne holdt sig til konceptet, hvor vores defensiv er til at stole på. Vi ved, vi får nogle muligheder i løbet af en kamp, og de kom, og vi udnyttede dem. Vi gav ikke meget væk, og der var fuld fokus. Vi har nu vundet alle vore kampe i januar måned, og vores defensiv og offensiv virker. Med Christian Vaagensø tilbage i truppen, styrker vi truppen...