Fortsæt til indhold

Her sker en masse!

Arkiv
Arkiv

Den megen snak om tomme lokaler i den danske folkekirke er så småt ved at forstumme, - i hvert fald de fleste steder, og frem for alt her i Hvidovre. Og der er bestemt grund til at gratulere og rose ildsjælene omkring vore fire sognekirker, der i de senere år har sat fokus på problemet, og fundet ud af at kirkernes lokaliteter skal bruges til andet end gudstjenester og andre højhellige handlinger, hvis folkekirken skal overleve og trække almindelige mennesker ind. Resultatet er det positive, at der sker en masse i vore kirker i dag. Ud over kaffekomsammen for de ældre, bydes der jo på arrangementer der kan trække de unge til, spændende foredrag der ikke altid har religiøst islæt, spise- og hyggearrangementer for hele familien, klubarbejde, bazarer, og festlige indslag som revy og vild med dans, - og meget, meget andet... Vore kirkelokaler bliver nu brugt til kulturelle og andre lokale arrangementer, og i disse tider er det vel heller ikke uvæsentligt at vor nationale identitet dermed får et lille løft. Et godt eksempel: På næste lørdag den 27. feb. fra kl. 10.00 til 16.00 har Avedøre kirke således åbnet dørene for et højaktuelt møde om "Social velfærd - og det frivillige" med oplæg, foredrag og workshop. Der er indlagt frokost- og kaffepause undervejrs, prisen er kun 50,-, og alle kan deltage. Alle er velkomne!