En koldingenser i Nepals slum
Et nedbrudt land med undertrykte kvinder gjorde stort indtryk på Jan Faldt Bentsen
Nødhjælp “Vi kører gennem Nepal, da vores chauffør udpeger en kvinde for os, som går bag en flok grise. “Der går en af de kasteløse”, forklarer han os. Det kan han se, fordi hun er på sin retmæssige plads, bag dyrene,” fortæller Jan Faldt Bentsen, der er frivillig indsamlingsleder for Folkekirkens Nødhjælp i Kolding Kommune.
Han var i forbindelse med sin stilling som indsamlingsleder af sted med Folkekirkens Nødhjælp til Nepal i efteråret 2014, hvor han virkelig fik set, hvor nødvendig indsatsen i området var - og stadig er. Både for at bekæmpe fattigdom, at hjælpe befolkningen gennem de klimaskabte forandringer, men i høj grad også for at forbedre forholdende for de nepalesiske kvinder, som befinder sig på bunden af det samfundet. Derfor er han også med den 6. februar, hvor Danmarks Indsamling løber over skærmen hos DR1 for 10. gang. De indsamlede midler skal gå til at hjælpe verdens fattigste igennem flere forskellige nødhjælpsorganisationer, herigennem Folkekirkens Nødhjælp.
Abort eller adoption
Hun holder ømt om barnet på billedet, den nepalesiske kvinde, men små tre uger efter er den lille dreng bortadopteret. Ikke fordi kvinden ikke vil være mor, men fordi det er den eneste måde, hvorpå de begge kan have få en god fremtid.
“Flere af kvinderne rejser til nabolandende, eksempelvis Qatar, for at få et godt betalt arbejde. Her kan de være heldige og komme i et godt hus som eksempelvis stuepiger, men er de ikke heldige, risikere de at ende i hjem, hvor de bliver voldtaget, hvilket kan ende i en graviditet. Det skete for denne kvinde. Herefter blev hun fyret, arresteret for at opholde sig ulovligt i landet og sendt hjem med første fly,” fortæller Jan Faldt Bentsen.
Og hun er ikke alene med sin historie. Er den hjemvendte kvinde først gravid, vil familien ikke tage imod hende - hun er en skamplet. Derimod står bordelejernes medarbejdere i kø i lufthavnen for at samle disse kvinder op, som ingen længere vil savne.
“De forklæder sig som hjælpsomme taxachauffører, men i stedet for at køre kvinden frem til destinationen, kører de hende til et bordel. Derfor møder organisationen, Pourakhi, som vi samarbejder med, også op i lufthavnen og prøver at få fat i kvinderne først. Kvinderne er ikke svære at genkende, de er knækkede - både fysisk og psykisk,” siger Jan Faldt Bentsen, som mødte den omtalte kvinde i et af Pourakhis Safe Houses.
Her hjælper man kvinden med at komme sig fysisk og psykisk, giver hende kurser i landbrug og et mikrolån, så hun atter er noget værd i familiens øjne.
“De hjælper hende med en abort, hvis hun “bare” er gravid og med bordadoptionen, hvis aborten ikke kan nås. I vestlige øjne er det kynisk, men hvis hun beholder barnet, må de begge leve på gaden. Herefter heldbreder de hende, lærer hende om landbrug og låner hende en smule penge, så hun atter er værdifuld i familiens øjne. På den måde kan hun vende hjem og barnet får muligheden for en bedre fremtid,” siger han.
Pourakhi har flere Safe Houses rundt om i Nepal og hjælper kvinder ud af prostitution og hjem til deres familier.
Kvinderne er nøglen
Nepal har problemer på flere områder. Landet lider blandt andet under fattigdom, høj børnedødelighed og ekstreme vejrforhold, der ødelægger afgrøderne og kræver menneskeliv. Samtidig fylder kastesystemets opdeling af borgerne meget i forhold til både den enkeltes og landets fremtid. Systemet er kompliceret, men overodnet set fødes man ind i en af fire kaster, hvilket definerer, hvilke muligheder man har både indenfor uddannelse, boligformer og ægteskab. Især for de særligt uheldige, de kasteløse, der fødes udenfor systemet og dermed befinder sig på bunden af samfundet, er kastesystemet en uoverkommelig forhindring, der fastholder mennesker i fattigdom.
“I bunden af hver kaste befinder kvinderne sig, og i bunden af samfundet finder man de kasteløse kvinder, som regnes for mindre værd end husdyr. De kan ikke gifte sig op i en kaste, og de har hverken uddannelsesmuligheder, jobmuligheder eller rettigheder,” siger Jan Faldt Bentsen.
Alligevel er samfundsstrukturen sådan, at det både er kvinderne, der arbejder i markerne, og dem, der tager sig af børneopdragelsen. Derfor er det også er dem, som nødhjælpsorganisationerne rækker ud mod, når der skal ske varige forandringer i Nepal.
“Hvis vi lærer dem at drive virksomheder, at optimere landbruget og at lede kvægbrug, kan de økonomiske vilkår forbedre sig. Lærer vi dem at grave brønde, at lede køkkenrøgen udenfor og at bruge solpaneler, stiger levestandarden. Og hvis vi lærer dem om hygiejne, vigtigheden af uddannelser og om deres egne rettigheder, både som kvinder og som mennesker, så bevæger landets fremtid sig i en langt bedre retning,” fortæller han.
Kampgejsten stiger
Heldigvis er en bevægelse så småt startet i Nepal. Den er ikke på niveau med 70'ernes danske rødstrømper, men energien og ønsket om bedre vilkår for kvinderne har sat gang i flere forskellige tiltag.
“Det er tidligere traficking ofre, der leder Pourakhi Safe Houses, hvor de står for alt fra administration til sikkerhed, Det er kvinder, der hjælper andre kvinder tilbage til livet,” siger Jan Faldt Bentsen.
Selv kvinderne på bunden af samfundet, de kasteløse, gør en indsats for at bryde fri fra deres plads og gøre opmærksom på, at kvinder også skal have rettigheder, uanset deres tilhørsforhold.
“Undervejs mødte jeg en gruppe kvinder, der har en radiokanal. De laver både udseendelser om kvinderettigheder og om landbrug, så de både underviser bønderne og gør en indsats for kvindernes rolle i samfundet. Det er en smart kombination, for det indfanger både unge, åbensinde lyttere med interesse i kvindesagen, samt landmændene, der har behovet for nyheder om landbruget,” forklarer Jan Faldt Bentsen.
På sin tur til Nepal mødte han kvinder i alle slags samfundslag. Jo højere kaste, jo mere indflydelse har kvinderne også. Og det er eksempelvis typisk dem, der bestyrer de komiteer, som nødhjælpsorganisationerne altid opretter ved ankomsten til en ny landsby.
“Vi opretter komiteer for alt fra børneopdragelse og kvinderrettigheder, til drikkevand og el. Det er typisk kvinder, der ender i bestyrelsen for disse, hvilket skaffer dem indflydelse på landsbyens dagligdag,” siger han.
Bevægelsen har også en del mandlige støtter, men alligevel er der lang vej til ligestilling eller bare forbedring af kvinders vilkår, og eftersom kvinderne indeholder nøglerne til en bedre fremtid for nepaleserne, fortsætter Folkekirkens Nødhjælp sin støtte i landet.
“Vi sættes fokus på basale nødvendigheder, uddannelse og kvinderettigheder i Nepal i 2016, og hjælper dem på vej til at kunne stå på egne ben,” slutter Jan Faldt Bentsen, der igen i år er indsamlingsleder for Folkekirkens Nødhjælp.