Fortsæt til indhold

Gratis buskort til skoleelever

Arkiv
Arkiv

Kolding Kommune skal have en ny mobilitetsplan og i den forbindelse foreslår SF´s byrådsmedlem Lis Ravn Ebbesen, at det udkast, der netop behandles i byrådet, suppleres med gratis buskort til skoleeleverne, som det er sket i Haderslev. Det skal gøre transporten i kommunen mere bæredygtig, oplyser partiet i en pressemeddelelse.
-Vi vil gerne give skoleeleverne en mulighed for at pleje venskaber og fritidsinteresser på tværs af kommunen med et gratis buskort efter skoletid. Det sikrer alle børn lige muligheder for at komme rundt, og vi undgår, at forældrene sætter sig i hver deres bil med et eller flere børn, der skal køres rundt. Det skaber glade børn, fylder busserne på ”tomme” tidspunkter og så er det godt for klimaet, når der er færre biler på vejene.
Ordningen i Haderslev har kostet 2 millioner kroner, og SF´erne i Kolding foreslår, at det bliver en del af den kommende trafikplanlægning i kommunen til glæde for skolebørnene.