To narkobilister standset på Vrenderupvej
Rune Weitling
Der var dobbelt op på Vrenderupvej i Fåborg natten til fredag.
Klokken 00.15 standsede ordensmagten en 27-årig mandlig bilist fra Ølgod, som politiet havde en kraftig mistanke om, at han havde narko i blodet. Manden blev derfor taget med for at afgive en blodprøve.
Klokken 01.03 var den gal igen på samme vej. Her var det en 35-årig kvinde fra Fåborg, der havde kigget for dybt i krukken med narko. Også hun fik derfor et lift af politiet for at afgive en blodprøve.