Fortsæt til indhold

Kommunen vil granske regionens spareplan

Konsekvenserne af regionens besparelser for Sønderborg skal analyseres

Arkiv
Mikkel Hansen

Region Syddanmark skal spare 200 millioner kroner i 2016, og regionens sparekatalog med 38 forslag til besparelser er netop nu i høring i kommunerne
I Sønderborg vil man læse spareplanen grundigt:
"Vi vil analysere indholdet i planen grundigt for at få klarhed over, om det får økonomiske konsekvenser for os," siger borgmester Erik Laurtizen.
Politikerne i økonomiudvalget har derfor bedt embedsfolk om at nærlæse spareplanen.
Frygten er, at hvis regionen sparer tilbud væk, så vil opgaver - og dermed udgifterne - bliver flyttet over til kommunerne.
Et af forslagene handler om, at den døgnåbne skadeklinik i Sønderborg fremover kun skal være åben kl. 8-22.
"Vi vil selvfølgelig forholde os til den indskrænkede åbningstid i vores høringssvar. Samtidigt glæder jeg mig over, at specialsygehuset i Sønderborg er friholdt fra besparelser," siger borgmester Erik Lauritzen, der til gengæld føler med Tønder:
"Jeg er ikke glad for lukningen af Tønder Sygehus, for det strider mod ønsket om at gøre op med centraliseringen, men det vedrøer jo ikke Sønderborg Kommunes høringssvar."