Træning hver eneste dag
Louka Andresen er på kontrakt i Hvidovre og forventes en fin karriere
- Det betyder rigtig meget for mig, at HIF påskønner det, jeg træner på og den indsats, jeg leverer, fortæller Louka Andresen, der er 18 år og går på Brøndby Gymnasium. - Det er meningen, at jeg skal træne og spille med 1. holdet, og min indstilling til det er, at jeg skal vise, at jeg er en god investering. Jeg er en teknisk dygtig spiller, der sparker godt til en bold, og jeg arbejder hele tiden på at blive hurtigere på benene. Det betyder, at jeg træner hver dag hele ugen igennem. Enten sammen med holdet eller alene... Cheftræner Christian Iversen: - Louka er en ung fyr med en veludviklet målnæse. Han er dygtig med bolden og meget målrettet i forhold til, hvad han vil nå som spiller. Hans dedikation har bragt ham langt, og vi har valgt at skrive kontrakt med ham, fordi vi ser et stort potentiale. Vi skal bygge på og sikre, at han fortsætte den positive udvikling, han er inde i...
Tabte til Helsingør
- Vi tabte 0-1 til Helsingør i Hornbæk, og det var en fin træningskamp for os. Det var den 6. for Helsingør, der har trænet i længere tid, men jeg synes, vi havde godt styr på dem defensivt. Vi blev udfordret, især i de første 25 minutter, men løste opgaverne. Der var ro på bolden og meget spil. De scorede kort før pausen, hvor de stjal bolden og satte en hurtig omstilling i værk... - I forhold til de ting vi arbejde med, synes jeg, jeg kunne se, at det går den rigtige vej. Vi har en fin attitude på banen og arbejder benhårdt alle mand. Vi er disciplineret og velorganiseret, og det tager vi med til den næste testkamp på lørdag mod Avedøre...ebo