Kommunaldirektøren 60 år
Han er nemlig oprindelig uddannet historiker fra Aarhus Universitet. Efter endt uddannelse blev han tilknyttet fagforeningen HK, hvor han i en årrække underviste og blev centerleder for tre af fagforeningens efteruddannelsescentre i Horsens, Vejle og Kolding. I 1997 blev Nich Bendtsen ansat som projektchef i det daværende Kolding Erhvervsudvikling og fik ansvar for analyse- og udviklingsarbejde inden for erhverv, turisme og handel. Dette førte ham videre til en stilling som vicekontorchef i Fyns Amt med ansvar for Kontoret for Regional Udvikling og amtets internationale arbejde. I 2002 skiftede karrieren retning til den kommunale sektor, da Nich Bendtsen blev kommunaldirektør i Rosenholm Kommune nord for Aarhus. I 2006 fik han ansvaret for kommunesamlægningen af de daværende Ebeltoft, Midtjurs, Rosenholm og Rønde Kommuner, der blev til Syddjurs Kommune. Her var Nich Bendtsen kommunaldirektør 2007-13, hvorefter han forlod det jyske til fordel for et kommunaldirektørjob i hovedstadsområdet, her i Hvidovre Kommune. Sin fritid bruger han på bøger, rejser, sommerhuset ved Vestkysten, familie, venner og ikke mindst musik, - og så er Nich Bendtsen og hans hustru er faste gæster på Roskilde Festival.