Fortsæt til indhold

Mød Mikkel Kessler i Mary's

Arkiv
Af Jacob Hove

Torsdag i uge 7 er der mulighed for at møde bokser Mikkel Kessler og bokser Dennis Holbæk i Mary’s.
De to står sammen med håndboldspilleren Louise Spellerberg bag i trænings- kost- og sundhedskonceptet Fit.Nu.
Konceptet er baseret på, at medlemmerne følger både kostplan og (hjemme)træning online, så her toner Mikkel og Louise normalt frem som instruktører og motivatorer på medlemmernes egne tablet-, pc- eller tv-skærme.
Det er det koncept, som de to herre vil fortælle mere om i Mary's den 18. februar fra kl. 13.
Mikkel Kessler vil også skrive autografer.
Mikkel Kessler er 5-dobbelt verdensmester i supermellemvægt. Dennis Holbæk er tidligere europamester og dobbelt verdensmester i boksning.