Fortsæt til indhold

Voldsmand fra Jernbanegade eftersøges

Arkiv
Arkiv

Politiet eftersøger vidner, der kan lede dem til en gerningsmand fra en voldssag natten mellem lørdag og søndag.
Voldssagen fandt sted på Jernbanegade klokken 03.04 søndag, hvor gerningsmanden tildelte den forurettede et knytnæveslag i ansigtet, så den forurettede væltede bagover og fik en flænge i baghovedet. Desuden er den forurettedes næse formentligt brækket.
Gerningsmanden løb herefter fra stedet, hvorfor politiet nu eftersøge vidner, der kan lede frem til ham. Han beskrives som mellem 175-185 centimeter høj, er udlænding og var iført en lyserød hættetrøje, mørke bukser og hvide sko.
Kan du hjælpe politiet med at finde frem til ham, kan du ringe til dem på telefon 114.