Fortsæt til indhold

Shell medarbejder tog selv pakken fra GLS

Arkiv
Rune Weitling

En - nu formentlig tidligere - medarbejder hos Shell på Ribevej har gjort sig skyldig i både dokumentfalsk samt tyveri af forsendelse.
Brøden skete ifølge politiet, da pakkefirmaet GLS kom for at aflevere en pakke stilet til en tredje person. Den modtager en ansat hos Shell, men vedkommende kvitterer med modtageres navn, og gør sig dermed skyldig i dokumentfalsk. Den 18-årige mand vælger desuden at tage pakken, og gør sig dermed også skyldig i tyveri af forsendelsen.
Manden, der er fra lokalområdet, er nu sigtet for forholdene. Hvordan han har kunne slippe af sted med sine ugerninger, kan politiet ikke oplyse.