Fortsæt til indhold

19-årig flugtbilist påkørte betjent

Arkiv
Arkiv

En 19-årig mand blev i går varetægtsfængslet frem til den 1. marts efter en voldsom biljagt på ved Sønderborg lørdag aften.
Biljagten begyndte, da den unge mand forsøgte at stikke af fra politiet i Augustenborg. Da en patrulje prøvede at stoppe den unge mand, kørte han frem med høj hastighed og ramte den ene betjent med en åben bildør.
"Da betjenten går hen mod bilen, kører føreren af bilen i stedet imod ham, og han bliver ramt af en åben bildør," fortæller vagtchef ved Syd- og Sønderjyllands Politi, Søren Strægaard, til TV SYD.
Herefter fortsatte jagten fra Augustenborg i retning mod Sønderborg. Efter flugtbilisten krydsede Alssundbroen, var han også tæt på at ramme en cyklist.
Politiet fik dog kort efter standset og anholdt den unge mand, der søndag blev fremstillet i grundlovsforhør. Han blev varetægtsfængslet til den 1. marts for bl.a. vold mod politiet og kørsel uden kørekort.