Fortsæt til indhold

- Vi har jo lyttet intensivt til alle!

Det er altid lovens ord der gælder, - også omkring kvalitetsstrandarder, understreger Hvidovre Kommunes Velfærds-direktør

Arkiv
8red

Hvidovre Avis har bedt den ansvarlige chef for Børn og Velfærd Christine Brochdorf om en kommentar: - Der har været rigtig meget debat om de kvalitetsstandarder som netop er vedtaget i Kommunalbestyrelsen, og nogle - bl.a. Muskelsvinsfonden - mener, at dele af Kvalitetsstandarderne er ulovlige, hvilket meget ærgerligt, for sådan nogle påstande skaber usikkerhed og gør mange borgere utrygge og forvirrede, siger direktør for Børn og Velfærd Christine Brochdorf og forklarer videre: - Kvalitetsstandarder er en række interne procedurer, der ALTID holder sig inden for lovgivningens rammer. De fungerer som et støtteredskab og en rettesnor, der viser medarbejderne, hvor serviceniveauet forventeligt er. Og uanset hvor præcist, man formulerer sådanne kvalitetsstandarder, så er det altid lovens ord der gælder. Det er klart. Derfor står der også gentagne gange i standarderne, at alle afgørelser altid tager udgangspunkt i den enkelte borgers behov.

Kritiske høringssvar

- Både Handicaprådet og Muskelsvindsfonden har givet nogle meget detaljerede og ret kritiske høringssvar til den første udgave af kvalitetsstandarderne, fortæller Christine Borchdorf.- Derfor foretog vi en omfattende tilretning og gennemskrivning af papirerne og bad samtidig kommunens juridiske team, Kommunernes Landsforening samt en privat konsulent med speciale i dette emne om at læse det hele igennem. Og med alle de gode præciseringer fra hhv. Handicaprådet, Muskelsvindsfonden, juristerne, Kommunernes Landsforening og en ekstern ekspert har vi fremlagt et revideret sæt kvalitetsstandarder, som et flertal i Kommunalbestyrelsen nu har vedtaget. - Det er beklageligt, at Muskelsvindsfonden fortsat er utilfredse med detaljer i Kvalitetsstandarderne, for vi har lyttet intensivt til alle interessenter i denne sag. Nu har Muskelsvindsfonden valgt at gå til Tilsynet, og så må sagen afgøres der.