Unge mænd skubbede rundt med en Corsa
Arkiv
Natten til i dag fredag kl. 02.05 kom en kvinde kørende ad Mølmark ved Broager, hvor hun bemærkede nogle unge mennesker skubbe rundt på en bordeauxrød Opel Corsa, som hun beskrev den, da hun efterfølgende kontaktede politiet.
En patrulje blev sendt til stedet, men på det tidspunkt var både bilen og de unge mennesker forsvundet.
Lidt i klokken syv fredag morgen fik politiet så anmeldelse om, at der er stjålet en mørkerød Opel Corsa årgang 1994 fra Ramsherred i Broager.
Corsa'en har reg.nr. RV 27 645, og et særligt kendetegn er en hæklet hvid og grøn pude på hattehylden bagerst i bilen - og hvis den altså stadig ligger der.
Har man set bilen eller kender noget til tyveriet, kan politiet kontaktes på 114.