Unge drenge bag ballade i Aabenraa
Betina Skjønnemand
To unge drenge på 15 og 16 år lavede en del ballade i Aabenraa tirsdag.
Inden de blev anholdt af politiet nåede de blandt andet at true en ældre mand i en parkeringskælder i midtbyen, forsøge at stjæle hans bil.
Lidt senere - omkring 17.25 begår de indbrud i en bil på Madevej, hvor de også overfalder en kvinde. Senere truer de en 14-årig dreng til at udlevere sin jakke til dem.
Politiet hører gerne fra vidner, der er stødt på de to drenge i går, tirsdag, for at få klarlagt, om der er flere forhold, der skal undersøges.
De to drenge, der kommer fra henholdsvis Farum nord for København og fra Haderslev-egnen, vil formentlig blive fremstillet i grundlovsforhør onsdag.