Fortsæt til indhold

Flytter i nye lokaler

Lene Pia Hansen byder velkommen til nye pilatesdeltagere på Hvidovrevej 137

Arkiv
Arkiv

- Jeg har erfaret at den intimitet og personlige kontakt man får på små hold, ikke kun er vigtig for mig, men også betyder meget for deltagerne, så derfor fastholder jeg dette koncept , siger Lene Pia Hansen. - Med små hold er der meget større mulighed for at se den enkelte deltager og at korrigere evt uhensigtsmæssige bevægelser og stillinger. I klassisk forstand handler Pilates om stabilitetstræning hvor der er stor fokus på at styrke kropscenteret - også kaldes coremusklerne. Men da forudsætningen for at muskler kan udvikle styrke og kraft er, at de også kan spænde af og være smidige og elastiske, består undervisningen hos Lenepia.dk ikke kun af opbygning af kernestyrke (coretræning), men i lige så høj grad af øvelser som strækker og blødgør tørt og stift bindevæv samt afspænder stramme muskler. Derudover trænes mental tilstedeværelse i træningen, da det er i nærværet man opnår størst resultater. Denne kombination af forskellige teorier og seneste viden om kroppen gør derfor Pilateskonceptet hos lenepia.dk unikt. - Det handler ikke blot om at få en stærk kerne, en kosmetisk smuk krop og flad mave, men i lige så stor grad om at skabe en krop man kan holde ud at være i, i rigtig mange år, med færre eller forhåbentlig ingen smerter. På holdene gør jeg endvidere meget ud af at udvikle deltagernes kropsbevidsthed og kropsforståelse som hjælp til selvhjælp. Alle timer afsluttes med stressreducerende afspænding, mindfulness eller let meditation, hvilket er et stort hit. Udover den faste holdundervisning tilbyder lenepia.dk også korte workshops som ikke kræver nogen forudsætninger udover lyst til at arbejde med kroppen, enetimer, stressreducerede afspændingsbehandlinger samt Pilates - og mindfulness retreats i både ind- og udland.