Stiv mand blottede sig for biblioteksgæster
Det er uvist, om en 49-årig mand netop havde færdiggjort Fifty Shades of Grey eller på anden måde været en tur i Kolding Biblioteks voksenafdeling, men i hvert fald mente han i går eftermiddags, at der var behov for et temmeligt upassende, men formentlig ikke særligt erotisk optrin ved biblioteket.
Klokken 15.22 fik politiet en anmeldelse om, at den 49-årige var meget beruset på biblioteket og havde en "uanstændig opførsel". Den opførsel mundede ud i, at manden trak buskerne ned og viste sit lem til bibliotekets gæster.
Politiet kom til stedet og tog manden med på stationen. Det viste sig således også, at manden er godt kendt af politiet. Han er nu bortvist fra biblioteket og kan se frem til en bøde, oplyser Karsten Andersen fra lokalpolitiet i Kolding.