Fortsæt til indhold

Fuld kvinde VILLE køre bil

Arkiv
bs

En 50-årig kvinde blev mandag formiddag sigtet for spirituskørsel på Skelbækvej i Aabenraa.
To personer havde set kvinden falde på parkeringspladsen. Da de ville hjælpe hende op, konstaterede de, at hun var påvirket af alkohol. Kvinden ville ikke aflevere nøglerne til sin bil.
I stedet satte hun sig ind og startede bilen. Da kvinden forsøgte at køre fra parkeringspladsen, påkørte hun et skilt. Politiet blev tilkaldt. En alkometertest viste langt over den tilladte promille, derfor måtte hun også afgive en blodprøve.
Kvinden er nu sigtet for spirituskørsel.