Ny skoleferieplan snart på plads
Nu kan familier med skolesøgende børn godt begynde på planlægningen af sommerferien i 2018
Der planlægges to til tre år længere ud i fremtiden end det aktuelle skoleår. Sommerferien starter altid den sidste lørdag i juni måned - det står der nemlig i Folkeskolelovens § 14 at den skal! Skoleåret bliver fordelt på en måde, så der bliver taget mest muligt hensyn til at skolerne kan holde lukket i "hele” perioder eksempelvis efter en juleferie, så eleverne ikke skal starte en fredag. Ferie- og fridagsplanen tager udgangspunkt i, at vinterferien i Hvidovre Kommune er i uge 7 samt at efterårsferien er i uge 42. Børne- og Undervisningsudvalget har modtaget følgende forslag til “Ferie- og fridagsplanen for skoleåret 2017/2018” fra forvaltningen. Forslaget skal efterfølgende i høring i skolebestyrelserne og hos Hvidovre Lærerforening:
FERIE- OG FRIDAGSPLAN 2017/2018:
Sommerferie 2017 starter lørdag den 23. juni 2017 og slutter søndag den 13. august 2017. Efterårsferie lørdag den 14. oktober - søndag den 22. oktober 2017. Juleferie lørdag den 23. december 2017 - tirsdag den 2. januar 2018. Vinterferie lørdag den 10. februar - søndag den 18. februar 2018. Påskeferie lørdag den 24. marts - mandag den 2. april 2018. Stor Bededag/1.maj fredag den 27. april - tirsdag den 1. maj 2018. Kr. Himmelfarts ferie torsdag den 10. maj - søndag den 13. maj 2018. Pinseferie lørdag den 20. maj - mandag den 21. maj 2018. Grundlovsdag tirsdag den 5. juni 2018. Sommerferie 2018 starter lørdag den 30. juni 2018 og slutter søndag den 12. august 2018. Ferie- og fridagsplanen tager således udgangspunkt i 200 skoledage, efterårsferie i uge 42, vinterferie i uge 7 samt at sommerferien altid starter den sidste lørdag i juni måned. Skolerne fastlægger selv børnehaveklassernes begyndelsestidspunkt efter sommerferien.