Fortsæt til indhold

TorsdagsTræf med Bogsalg i Randers Bibliotek Øst

Torsdag 11. februar til og med torsdag 18. februar kan man gøre en god handel på biblioteket Kassevis af gode brugte bøger sælges til rimelige priser

Arkiv
Arkiv

Nu er det tid til at finde en herlig brugt bog med en finurlig fortælling til vinterferien. For ferietid er læsetid. Gå på opdagelse i rækkerne og stablerne af gode bøger, som venter på at blive fundet. For rimelige beløb kan man købe gode historier og anvendelige faktabøger og andet godt. Personalet på biblioteket har fundet kassevis af materialer frem, som er udgået af bibliotekets samlinger, og nu kan man gøre en god handel. Der er bøger og magasiner af mange slags for både voksne og børn. Der er bøger inden for mange forskellige genrer, som krimi og spænding, romaner med mange temaer som for eksempel historie, slægter og kærlighed, engelske og tyske bøger, musikbøger, hobbybøger, rejsebøger, historiefagbøger, billed- og bladrebøger, magasiner og blade, musik-cd´er og meget andet. Brugere og medarbejdere på Randers Bibliotek Øst i Dronningborg byder indenfor i biblioteket til torsdagsaktiviteter og en kop kaffe eller te.
Man kan læse mere på www.randersbib.dk/bibliotek/randersoest/arrangementer.