Fortsæt til indhold

Odense Kommune ansætter ny HR-chef

Arkiv
Arkiv

I en nyoprettet stilling som chef for HR og personale har Odense Kommune ansat Mads Bjerrisgaard Bundesen, som kommer fra en stilling som HR-chef hos 3C Retail A/S i Odense.
Det skriver Odense Kommune i en pressemeddelelse.
Her har han siden 2010 haft det overordnede Human Resource-ansvar for virksomhedens 1.100 medarbejdere.
Mads Bjerrisgaard Bundesen, som er gift og har tre børn, har boet i Odense siden 1996, og han glæder sig nu til de at tage fat på opgaverne i sin hjemkommune.
"Gennem 13 års arbejde med HR som både konsulent, partner og chef har jeg opbygget en solid HR-faglighed. Jeg er vant til at arbejde med HR på strategisk niveau. Jeg elsker at bevæge mig i organisationer præget af høj kompleksitet, og hvor samspillet mellem mange interessenter er afgørende, og jeg finder min motivation i at arbejde med HR-processer og det bidrag, de yder til, at en organisation forløser sine målsætninger. Set i det lys finder jeg udfordringerne som Odense Kommunes nye Chef for HR og Personale særdeles interessante, og jeg er topmotiveret til at tage fat på dem," siger han.