Fortsæt til indhold

Ældre kvinde vågnede op til ubudne gæster

Arkiv
Arkiv

En 78-årig kvinde fik tirsdag aften en ubehagelig overraskelse, da hun vågnede fra sin eftermiddagslur.
Hun vågnede på grund af nogle underlige lyde fra sin forgang, og da hun gik ud for at kigge efter, mødte hun en ung mand i sin bolig.
Manden, der havde sneget sig ind i den ældre kvindes hjem beliggende på Palmevænget, beskrives som mellem 20-25 år gammel høj og med kort, mørkeblondt hår i en pæn frisure. Han var iført hvide gummisko med grønne aftegninger samt en grå træningsdragt.
"Han spurgte kvinden om vej til det lokale supermarked og smuttede så igen," fortæller fortæller Mick Klausen fra lokalpolitiet i Kolding.
Hvis nogen har set den unge mand, hører politiet gerne fra dem.