Fortsæt til indhold

Ryd op i dit indre og ydre garderobeskab

Arkiv
Arkiv

Ved du egentlig hvad der klæder dig med hensyn til farver og stil? Eller hænger du fast i gamle mønstre, fordomme og en anden tidsalder? Så kan det være at foredraget “Ryd op dit garderobeskab” på Avedøre Bibliotek torsdag den 18. februar kl. 19 er noget for dig. Kom og bliv inspireret, vejledt og underholdt af farve- og stilkonsulent Marianne Møbius til at få ryddet op både “inde og ude”. - Jeg har personligt erfaret, at det kan være meget svært at få ryddet ud i det gamle tøj og købe noget nyt. Foredraget bygger på mine egne erfaringer. Jeg fandt ud af, at det vi sagde til os selv, godt kunne hindre os i at tage beslutninger og udføre dem. At vores indre og ydre hænger sammen, fortæller Marianne Møbius, Billetter til foredraget koster 30 kr inkl. gebyr på billetlugen.dk eller på et af HvidovreBibliotekerne. Marianne Møbius understreger, at det er vigtigt at deltagerne er aktive medspillere under foredraget. Arrangementet er en del af februar måneds tema “Mode” på Avedøre Bibliotek. Moden og modeugen fejres på bibliotekets udstillingsvæg. Kom og se modens fortælling gennem billeder og bøger.