Fortsæt til indhold

Politiet spottede mænd med hælervarer på åben gade

Arkiv
Jonas Erboe

En politipatrulje stoppede i weekenden to mænd med dyre hælervarer.
Patruljen kørte sin rute, da de 15.40 kom til Danmarksgade i Vejle. Her spottede de to 37-årige mænd gå med et par designrigtige 7'er stole. Politiet stoppede de to mænd og spurgte efter en forklaring på, hvor stolene kom fra. De to mænd kunne ikke svare og blev derfor anholdt.
På politistationen forklarede mændene, at de havde købt stolene af en 24-årig mand fra Vejle til en meget billig pris.
Stolene var stjålet, og politiet er nu igang med at undersøge, hvor de er stjålet fra.
Det oplyser Vejle Lokalpoliti.