Fortsæt til indhold

Få del i Hvidovre Kommunes sundhedspulje

I april uddeler Social- og Sundhedsudvalget 300.000 kroner til sundhedsfremmende initiativer

Arkiv
Arkiv

Der gives først og fremmest støtte til klubber, foreninger, interesseorganisationer og kommunale institutioner, der udbyder nye eller udbygger eksisterende aktiviteter. Et fællestræk for aktiviteterne er, at de skal henvende sig til Hvidovre-borgere, som ikke er medlem af en forening og ikke i forvejen er aktive. Det er kommunens Social- og Sundhedsudvalg, som uddeler pengene fra sundhedspuljen. - Vi vil gerne være med til at gøre Hvidovre sundere, og derfor uddeler kommunen i år penge til sundhedsinitiativer, som blandt andet sætter fokus på sundhed i hverdagen, siger Lars Gundelach Jensen, der er formand for Social- og Sundhedsudvalget. Der er ansøgningsfrist 1. marts.

Fakta

Hvem kan søge? Klubber, foreninger, interesseorganisationer og kommunale institutioner Årets tema Der kan søges støtte til indsatser, som understøtter følgende temaer i Hvidovre Kommunes Sundheds- og Forebyggelsespolitik: Sundhed i hverdagenStøtte til at leve sundt og leve med sygdom Der er fem kriterier, som et ansøgerprojekt skal opfylde. De kan ses på hvidovre.dk/sundhedspulje Ansøgere er velkomne til at stille spørgsmål og drøfte ideer til ansøgninger med SundhedsCentret på tlf. 36 39 37 37 eller på sundhedscentret@hvidovre.dk