Fortsæt til indhold

Politiet beder om hjælp

Arkiv
Arkiv

Sydøstjyllands Politi beder om hjælp.
Det drejer sig om en anmeldelse om en hændelse på Dæmningen ud for nr. 52 tæt på Vissingsgade lørdag den 20. februar 2016 ca. kl. 14.50.
Anmeldelsen handler om vold, idet en 16-årig pige, der er gravid i 7. uge, skulle være blevet sparket i maven og på kroppen af en anden ung kvinde.
Den 16-årige har mørkt hår og var på gerningstidspunktet iført en sort lang jakke med guldknapper og med basefarvet pelskrave, sorte bukser og sorte sko.
Gerningskvinden er beskrevet således: En ung kvinde, ca. 18 år, ca. 160 cm høj med sort langt mørkt hår og spinkel af bygning. Hun var iført en sort hue, sort dynejakke, sorte bukser, sorte kondisko og havde en sort pung med sort rem.
Ring venligst til Sydøstjyllands Politi på 114, hvis du kan hjælpe os med oplysninger i sagen.
jh