Fortsæt til indhold

Smykkekonceptet med de mange historier

De færreste vil sikkert benægte, at er der noget, som smykkevirksomheden Pandora er god til, så er det at skabe små personlige historier for den enkelte kvinde, der bærer et Pandorasmykke. Men også mange mænd interesserer sig for virksomhedens fortælling

Arkiv
Arkiv

Da dagbladet Politiken tidligere i år tegnede et erhvervsportræt af smykkevirksomheden Pandora, kunne avisen efter samtale med eksperter og analytikere slå fast, at ”Pandora har genfundet topformen med salget af ’affordable luxury’. Smykker forarbejdet af ædle metaller, men til at betale for almindelige mennesker.”
Og historien om Pandora er da også helt speciel. Altså ikke historien om den græske mytologis Pandora, den første kvinde på jorden – for slet ikke at tale om hendes forbandende krukke med alle dens plager: pest, sorg, fattigdom og kriminalitet – men derimod historien om Pandora smykkevirksomheden, der startede som en guldsmedeforretning i 1982 på Nørrebrogade i Købehavn og her snart 35 år efter har udviklet sig verdensomspændende virksomhed med salg i næsten 100 lande og en omsætning på over 10 milliarder i 2014.

Mere eller mindre glemt er i dag det turbulente år 2011, hvor virksomhedens aktier – efter et forsøg på at koncentrere sig om luksussmykker i stedet for de velkendte og elskede smykker, som er til at betale for de fleste – på bare et døgn mistede halvdelen af sin værdi. Den del er historie, et overstået kapitel. Men alligevel årsag til, at mange mænd kender til Pandora-smykkerne.
”Pandora er jo et kvindeunivers i ordets bedste forstand, men vi må bare konstatere, at mange af de mænd, der enten kommer her alene for at købe en gave eller sammen med deres partner, ofte spørger interesseret ind til det her med Pandora. Det er i hvert fald ikke kun smykkerne, der interesserer mændene. Historien om en af verdens største smykkevirksomheder, som oven i købet er dansk, er også en del af vores historie, og noget vi jævnligt bliver spurgt til, forklarer Charlotte Hollænder”, storemanager i Pandora Vejle.

Kendt for sine charms

Det er nok de såkaldte charms - små vedhæng til armbånd og halskæder - som Pandora i dag er mest kendt for. Mere end 600 forskellige charms i sterlingsølv, 14 karat guld eller to-tone har allerede fundet vej til kvinder verden over, og nye charms kommer hele tiden til.
”Hele filosofien bag charms’ne er, at den enkelte kvinde med sammensætningen af eksempelvis vores nye Essence-charms - der repræsenterer forskellige værdier som kærlighed, omsorg, optimisme, styrke, venskab, positivitet eller mod – over måske mange år sammensætter en helt unik halskæde eller et armbånd, som fortæller og husker hende på en række højdepunkter. Små enkeltsmykker i et stort smykke, men hvor hver enkelt smykke har sin helt egen historie.
”Jeg talte på et tidspunkt med en kvinde, som havde fået to ens charms, og spurgte hende, om hun ikke ville have det ene byttet. Men svaret var klart nej, for hver af de to charms havde sin egen lille historie, og hun kunne sagtens skille dem ud fra hinanden. Det siger da noget om, hvor stærk en historie selv et lille smykke kan bære på”, siger Charlotte Hollænder.
Og netop denne helt unikke forhold til Pandora-smykkerne, som mange kunder har – og mænd ifølge den lokale storemanager – er fundamentet bag de mange nye konceptbutikker både i Danmark og den øvrige del af verden. Forretningen i Vejle er én af Pandoras 10 danske koncept butikker og efter at forretningen for et års tid siden flyttede fra Bryggen til den nye beliggenhed i Torvegade, fremtræder den helt anderledes lys og imødekommende.
”Mange af vores kunder er faktisk overraskede over, at vi har været i Vejle i fem år, for med den nye placering bliver jo set af mange flere strøgkunder. Butikken er Nordens største Pandora-forretning rent kvadratmetermæssigt og med det helt nye og indbydende store design – Evolution – som er inspirerende og imødekommende for vores kunder. Vi får i hvert fald megen ros for butikken”.
”Vi har utrolig mange mennesker, som i første omgang bare kommer herind for at se forretningen og næsten undskyldende siger, at de ikke lige skal købe noget, men bare kigge. Det er helt fint for os, for vi viser hellere end gerne både forretningen og vores smykker frem. Uanset om folk har planer om at købe eller ej.
”Vores smykkekollektion skifter syv gange årligt, så der er mulighed for at kigge ind rigtig mange gange i løbet af året. Lige nu viser vi eksempelvis meget gerne vores julekollektion frem – her hen mod julen er det jo tid for de lidt mere ekstravagante og alligevel klassiske smykker med blandt andet meget smukke perler, som jo aldrig går af mode. Og der er meget at kigge på, så kom bare ind, lyder opfordringen fra Charlotte Hollænder.