Unge mænd løb med vejskilte i Kirkegade
Natten til mandag skabte et par ungersvende lidt uorden
Louise Ritter
Mens langt de fleste af os lå hjemme under dynen for at blive klar til en ny uge, morede to unge mænd sig natten til mandag med at skabe lidt uorden i Kirkegade i Esbjerg.
Kl. 04.35 fik ordensmagten kløerne i de to mænd på henholdsvis 20 og 21 år. Kort forinden havde de moret sig med at fjerne flere skilte opsat i forbindelse med noget vejarbejde i Kirkegade. Det må man ikke, og derfor blev de begge sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen.