Beslutning om ny SFO-struktur en realitet
Risbjergskolen ændrer SFO-struktur fra skoleåret 2016
Mange ord er sagt og i alt fire møder mellem skoleledelse, skolebestyrelse og forældre har været afholdt efter en stor gruppe forældre i december dukkede op til kommunalbestyrelsens møde, fordi de undrede sig over og var stærkt skeptiske overfor skoleledelsens udmelding om og begrundelse for en ny SFO-struktur på skolen.
Med sig havde forældrene lidt over 400 underskrifter, der understregede, at de var imod en ændring af strukturen, som den blev præsenteret. Det fik Risbjergskolens leder René Sjøholm Rasmussen til at indkalde til et infomøde og efterfølgende tre dialogmøder, hvor den nye struktur kunne drøftes mellem de involverede parter. Det sidste møde blev afholdt den 25. januar og sidenhen er der truffet en beslutning om, hvordan skolens SFO- og indskolingsstruktur fremadrettet skal se ud.
Ændringen af Risbjergskolens SFO-struktur indeholder i alt tre elementer, der drejer sig om: En ændring fra skolens sporstruktur til en årgangsstruktur, sen klassedannelse og en ændring af SFO-strukturen, så der i højere grad kan sambruges lokaler. Alle tre punkter var med i skoleledelsens oprindelige udmelding.
Læs mere om konklusionen på de tre møder skoleledelsen inviterede forældre og skolebestyrelse med til i næste Hvidovre Avis