Kaster mine nøgler i hovedet på jer
Annette Schmidt
En 17-årig mand fra Odense truede natten til lørdag klokken 02.05 politiet.
Han truede med at kaste sine nøgler i hovedet på to betjente og sagde, han glædede sig til at betjentene fik fri fra arbejde, for så vil han 'gøre noget'.
Det skete på Bjergegade i Fredericia foran Diskotek One, hvor politiet var tilstede, efter de havde fået en anmeldelse om slagsmål mellem fire - fem personer.
Den 17-årige var del af en gruppe unge fra Odense, der var kørt til Fredericia for at feste.
Han fik en bøde for overtrædelse af Ordensbekendtgørelsen, oplyser Sydøstjyllands Politi.