Fortsæt til indhold

70 ÅR

Arkiv
Arkiv

Mere end 30 nævns-, udvalgs-, tillids- og bestyrelsesposter kan Peter Lougart se tilbage på, siden han for godt 30 år siden tog del i det politiske og foreningsmæssige liv i Hvidovre, og startede som vælgerforeningsformand hos Det konservative Folkeparti. Og uanset at det tidligere kommunalbestyrelsesmedlem ikke længere står som den politiske dynamo hos de lokale konservative, er han stadig uhyre aktiv. Eksempelvis er han formand og daglig leder af FOF, formand for Det frivillige Ældrearbejde i Hvidovre og medlem af Ældrerådet, grundejerforeningsformand i Strandvang, bestyrelsesmedlem i SGH Hvidovre og formand for Frivillighedsrådet. Han bestrider også en række kommunale udvalgsposter bl.a. Folkeoplysningsudvalget, Huslejenævnet og Bygningsforbedringsudvalget. På 70-årsdagen i dag tirsdag holdes der reception for ham fra kl. 15.00 til 17.30, arrangeret af Det Frivillige Ældrearbejde i Hvidovre. Det foregår på Risbjerggård.