Fortsæt til indhold

Brugerne vil have mere tid før endelig afgørelse

Arkiv
Arkiv

MultiArena Randers udsat til nyt møde i april

Bestyrelsen for Randers Idrætshaller havde håbet på endeligt grønt lys til MultiArena Randers, da den selvejende institution havde indkaldt til ekstraordinært repræsentantskabsmøde.
Men det blev ikke som forventet til grønt lys.
Heller ikke dødt, men derimod gult, idet afgørelsen er sparket til hjørnespark, idet man efter et mere end to timer langt møde med pause undervejs besluttede at udsætte afgørelsen om repræsentanternes/brugernes/klubbernes opbakning til en MultiArena/hal 4 til et nyt ekstraordinært møde, der er berammet til den 4. april.
MultiArena Randers vil koste på den anden side af 100 mio kroner med en 30-årig kommunal udgift på yderligere 2.5 mio kroner, og det har fået en række klubledere til at frygte, det ville gå ud over de kommunale tilskud til breddeidrætten, og det var - iflg. avisens oplysninger - et af de store og afgørende punkter på mødet.
”Ingen er modstander af en multiarena i Randers, og alle er begejstrede for det fremlagte projekt,” siger Randers Idrætshallers nye bestyrelsesformand Torben Boldsen, der har afløst Per Lykke på formandsposten.
”På det ekstraordinære repræsentantskabsmøde var der en række spørgsmål om det økonomiske. Og klublederne fra de deltagende klubber ytrede ønske om at få mere tid til at gennemgå tingene. Og det har vi accepteret,” sagde Torben Boldsen efter mødet.
Dermed kommer hal 4 ikke på dagsordenen hverken i denne uges kultur- og fritidsudvalgsmøde, næste uges møde i økonomiudvalget eller på byrådsmødet 7. marts, men datoen for det næste ekstraordinære møde hænger sammen med, at man så kan få sagen med på kultur- og fritidsudvalgets møde i april.

Nej til pressen

Repræsentantskabsmødet fik en usædvanlig optakt, idet den skrivende presse blev forment adgang til mødet.