Hyggekro i Hornsherred
Hvidovre Kommune afholder igen i år sommerudflugter for pensionister i maj-juni måned. Ældrerådet og Det Frivillige Ældrearbejde hjælper som sædvanlig til med den praktiske del af turene, som i 2016 byder på en tur nordpå
God traditionel mad og spændende brugskunst
Værtsparret Birgit og Arne Sørensens driver Gerlev Kro og Hotel på 23. år og har bevaret den gamle stil med den hyggelige atmosfære. Værtsparret ligger vægt på at der serveres veltilberedte, traditionelle retter i rigelige mængder så man bliver dejlig mæt. Det har vist sig at være en succes. Mange kommer dagligt på besøg for at nyde en frokost, en middag eller for at købe brugskunst. Brugskunsten har en fremtrædende plads på kroen. Der pyntes hyggeligt op både indenfor og i haven. I kroens stuer er der smukke figurer, lamper, lysestager og servietter samt en masse andet spændene brugskunst. I haven er der et væld af havefigurer og krukker. Alt i alt giver det rig mulighed for at blive inspireret og desuden at gøre en god handel fortæller konsulent Betina Engelhardt Rasmussen.
Årets menu
Skovtursmenuen på Gerlev Kro står i år på gammeldags oksesteg med glaserede perleløg, bønner ½ tomat med flødepeberrod, hvide kartofler, agurkesalat, tyttebær og skysauce. Til dessert serveres der citronfromage med flødeskum. Der er som sædvanligt også en genstand efter eget valg med i prisen. Efter pausen serveres der kaffe og lagkage. Der vil som sædvanlig være hyggemusik under spisningen og efter middagen bliver der mulighed for en dejlig spadseretur eller en sving om når der spilles op til dans. Der er afgang fra Hvidovre ca. kl. 9.15 på udflugtsdagen. Arrangementet på kroen slutter ca. kl. 15.30 og derefter køres der hjemad. Vi forventer at være tilbage i Hvidovre ca. kl. 17.00.
Udflugtsdatoer
Sommerudflugterne køres i år på følgende otte dage: Mandag den 9. maj, torsdag den 12. maj, onsdag den 18. maj, torsdag den 19. maj, onsdag den 25. maj, torsdag den 26. maj, onsdag den 1. juni og torsdag den 2. juni Der vil på udvalgte afgange være handicapbusser med, hvor pensionister fra kommunes daghjem og dagcentre vil deltage. Prisen for at deltage er 200 kr. pr. person og husk, at der på turene alene kan deltage folke- og førtidspensionister med fast bopæl i Hvidovre Kommune. Der er bindende tilmelding, hvilket betyder at der ikke returneres penge for ubrugte billetter.
Billetsalg i Medborgersalen
Billetsalget foregår fra Medborgersalen mandag den 4. april 2016 kl. 10-13. Dørene åbnes kl. 9.00 og selve billetsalget starter kl. 10.00. Der vil igen i år være mulighed for at få en kop varm kaffe i ventetiden. Legitimation skal forevises og man kan kun deltage i én udflugt. Gyldig legitimation er pensionistkortet eller sundhedskortet (det gule sygesikringskort). Der kan maks. købes fire billetter pr. person og der skal kunne fremvises gyldig legitimation for alle fire billetter.
Tlf. billetsalg for bevægelseshæmmede
Det Frivillige Ældrearbejde og Ældrerådet sidder igen i år klar ved tlf. billetsalget for bevægelseshæmmede. Det er muligt, at ringe og bestille billet den 8. marts og den 9. marts, begge dage i tidsrummet kl. 10.00-13.00. Der kan bestilles billetter til deltagelse den 21. maj eller den 11. juni på følgende tlf. numre: 61 33 37 08 eller 36 49 69 66. Husk dette billetsalg er udelukkende for hjemmeboende borgere med nedsat bevægelse, som har brug for at have rollator, stok mv. med på udflugtsdagen. Betaling af billetter fra dette salg sker enten via girokort eller netbankoverførsel. Nogle år er alle billetterne solgt den første dag – så kom i god hvis du/I vil være sikker på at komme med på en af turene. Skulle der være restbilletter efter den 4. april kan disse købes i Borgerservice på Rådhuset fra den 6. april slutter konsulent Betina Engelhardt Rasmussen.