Fortsæt til indhold

Esbjerg hopper i sadlen

Lørdag er der Danmarks største bike-marathon i Blue Water Dokken

Arkiv
Arkiv

Sport & Event Park Esbjerg (SEPE) afvikler i morgen, lørdag, Danmarks største bike-marathon i Blue Water Dokken i Esbjerg. Dørene åbens for 12 intensive bike-timer med de bedste instruktører fra ind- og udland - rammerne er sat til en kæmpe bike-fest.
I det 12 timer lange event omdannes Blue Water Dokken til Danmarks største indendørs cykel fest
med blandt andet live-dj, kæmpe lys setup, sceneshow, konkurrencer og videoproduktion.

”Som noget nyt har vi været så heldige at få fat på spinning-instruktører Karsten Krause fra
Tyskland og Peter Struik fra Holland, som er nogle af Europas bedste, derudover kigger triatleten Camilla Pedersen også forbi mellem kl. 19.00 og 20.00. De vil sammen med andre toptunede instruktører fra hele landet sørge for en hård og underholdende dag,”" siger arrangør Anders Vesterbæk fra SEPE.

Billetsalget startede d. 12 september 2015, men allerede blot fire uger efter, var samtlige 275 cykler
fuldt ud booket. 1.500 mennesker ventes at lægge vejen forbi Blue Water Dokken, både for
at være på cyklerne, men i ligeså høj grad for at heppe på venner/kollegaer og familie.

SEPE BIKE Challenge blev afholdt for første gang i 2013 med 90 solgte cykler, og er derved her
for fjerde gang det afholdes, vokset mere end til tre gange sin oprindelige størrelse.

Foruden en oplevelse udover det sædvanlige, doneres der for hver solgt billet 500 kr. til Børne Cancer Fonden. Det betyder at der for SEPE BIKE Challenge 2016 sendes over 100.000 kr. videre til Børne Cancer Fonden, hvilket arrangementets arrangør, Sport og Event Park Esbjerg, naturligvis er glade for.
utrolig stolt over.

Alle er velkomne til at kigge forbi Blue Water Dokken lørdag mellem kl. 9.00 og 21.00 for at opleve showet, og tage del i energien. Der er gratis entré.