Fortsæt til indhold

Politibetjent måtte springe for livet

Arkiv
Danni Paulsen

Tirsdag formiddag var en politibetjent fra Fyns Politi tæt på at blive påkørt af en bilist, som ikke ville standse.
I stedet forsøgte personen at med overlæg at køre ind i betjenten.
Bilisten, som var kørende i en bordeauxrød Toyota Carina kom kørende fra Fru Kirkestræde og ind på Brogade i indre Odense.
Her må man ikke køre i øjeblikket, og derfor gjorde en politipatrulje tegn til at bilisten i Toyotaen skulle standse.
I stedet for at standse gassede Toyotaen op, og på Frederiksgade var det lige ved at gå galt, da personen i bilen forsøgte at påkøre en betjent.
Betjenten undgik påkørslen ved at springe for livet.
Det fremgår ikke af politiets døgnrapport, om bilisten senere blev pågrebet, og det har endnu ikke været muligt for Lokalavisen Odense at få en kommentar fra Fyns Polits voldsafdeling, som har sagen.