Ulåst hoveddør gav let adgang for tyv
En villaejer i Jyllandsgade glemte tilsyneladende at låse sin dør om natten
Arkiv
Politiet modtog tirsdag formiddag en anmeldelse om tyveri fra en villa på Jyllandsgade i Esbjerg. Aftenen før havde anmelder formentlig glemt at låse hoveddøren.
I løbet af natten havde huset besøg af en tyv, der blandt andet stjal en grå dametaske i læder af mærket Adax og en bærbar computer af mærket Asus. Computeren har serienummer C7N0AS13831227A.