Fortsæt til indhold

Skolernes pengeuge er også for forældre

I denne uge sætter matematiklærere og banker fokus på privatøkonomi sammen med elever i 7.-9. klasse. Grib chancen og tal med dit barn om penge ved middagsbordet

Arkiv
Arkiv

God mulighed for forældre

Pengeuge er også en god lejlighed for forældre til at snakke med børnene om økonomi. I kan eksempelvis tale om, hvad I drømmer om - det kan være en ferie, en trampolin i haven eller et efterskoleophold - og hvordan I kan spare op til det. Du kan også vise børnene familiens budget, så de får et indblik i, hvad pengene bliver brugt til. Hvis dit barn tjener penge, kan I også lave et budget for barnets løn og aftale noget det sparer op til.

Find inspiration på jyskebank.dk

Der er inspiration til at hente på jyskebank.dk. Her har Jyske Bank samlet artikler og tv-indslag om, hvordan man som forældre kan hjælpe sit barn med at blive økonomisk bevidst. Blandt andet kan du høre psykolog Kirsten Børsting fortælle om, hvordan man kan tale med børn i forskellige aldersgrupper om penge.

Eleverne på Esajasskolen får besøg af Jyske Bank

Det er tredje gang, at Pengeuge afvikles og mere end 21.000 elever fra 640 skoler er tilmeldt. 120 klasser får besøg af en rådgiver fra Jyske Bank, heriblandt Esajasskolen i Hvidovre.