Madbank nødvendig for at få mad

Et par hundrede kroner at leve for hver uge, er virkeligheden for den borger, i artiklen kaldet Michael, som Din Avis har snakket med. Han ønsker ikke at stå frem med navn og ansigt, da han er bange for at ydelseskontoret ikke vil give ham kontanthjælp i fremtiden, når han modtager hjælp fra andre. Det er, hvad han gang på gang oplever, når han prøver at søge kontanthjælp. Kæresten donere lidt penge engang i mellem, og så kan han ikke få kontanthjælp, fordi han jo har penge at leve for. Derfor må han ty til Sct. Clemens kirkes tilbud om gratis madudlevering, en service som blev benyttet alene i februar 30 gange af borgere på grænsen til fattigdom i Randers.
Michael blev sygemeldt for et halvt år siden, fra et job som langturschauffør på grund af stress og en depression, Han fik sygedagpenge i fire uger, men grundet en diagnose med ADD, fik han ikke udfyldt papirerne rettidig og skulle dermed betale pengene tilbage for to uger. Siden har han været igennem - hvad han betegner som et cirkus - hos ydelseskontoret og er nødsaget til at søge hjælp hos Sct. Clemens Kirke. Her kan alle i nød komme og få en pose mad. Men der mangler donorer af mad til banken.

Han har en skæv cykel, en bil der kører som vinden blæser

... og så bor han lige udenfor Randers til leje hos en tidligere kollega. "Michael" har en kæreste der bor i den anden ende af landet og derfor er han afhængig af at hun kigger jævnligt forbi, for at han kan få økonomisk hjælp til de daglige fornødenheder. Livet har ikke været let for ham det sidste halve år, hvorfor han nu søger hjælp i kirken

"Jeg havde forsvoret, at jeg aldrig ville ende i denne situation. Jeg havde et godt betalt job og har aldrig manglet noget. Jeg har betalt skat og nu står jeg uden nogle penge overhovedet", siger den 35-årige "Michael".
Derfor kommer han jævnligt hos Sct. Clemens Kirke, hvor kordegn June Christensen søger for at han får en pose mad med derfra igen.
Det er nu i krisetider at kirken skal træde i karakter, mener menighedsrådsformand Hannah Broadbridge.
"Vi ser folk blive klemt i livet i problemer blandt andet på grund af dagpengereformen, Flere og flere falder ud af systemet og havner på overførselsindkomst. De familier kan have svært ved at få økonomien til at hænge sammen, og sidst på måneden kan det være svært at finde penge til at købe mad. Det er her kirken skal træde i karakter", mener hun.
Sct. Clemens Kirke hjælper hver dag udsatte borgere med økonomisk hjælp i form at et par hundrede kroner sidst på måneden og det kan lade sig gøre ved at man holder kollekt hver søndag til gudstjenesten. Og det kan altså også lade sig gøre at få madvarer med derfra. Godt nok kun det langtidsholdbare som for eksempel pasta, kiks, tandpasta, ris og morgenmadsprodukter.

Uden hjælp overhovedet
Og det er noget som "Michael" benytter sig af.
"Det er sådan det er lige nu for mig, og du må bare æde det i dig. Men det er deprimerende, at man gennem årene har betalt så meget i skat og nu ikke får noget tilbage, når man har brug for det", siger han.
"Hvis ikke jeg havde været sammen med min kæreste, så havde jeg stået uden tag over hovedet i dag".
Han lever på andres nåde - blandt andet hos sin udlejer, hvor han gang på gang er bagud med huslejen. Her må kæresten også træde til hver måned med penge.
"Jeg har rendt fra kontor til kontor oppe på kasernen, og gang på gang løber jeg panden mod muren. De siger, at jeg har penge at leve for, fordi jeg får dem af min kæreste, men hun synes hun er nødt til at give mig noget, så jeg i det mindste kan få lidt at spise hver dag", fortæller han.
"Michael" har gang på gang søgt kontanthjælp, og da han for fem måneder siden pludselig skulle betale nogle af sine sygedagpenge tilbage. Derfor var han nødsaget til at sælge ud af sit indbo, og derved indkasserede han penge på sin konto.
"Det kunne ydelseskontoret jo se, og de mente så, at jeg havde penge at leve for og gav mig afslag på kontanthjælpen", fortæller "Michael".
"Nu er jeg så langt ude som man kan komme. Ja jeg har da ikke engang råd til at drikke mig ihjel, hvis det var det", siger han kontant.
Han har altid levet på den rigtige side at loven, og har aldrig lagt andre til last. Derfor er han også flov ved at sige:
"Min kæreste bor lige ved arresten (i det sydlige af Jylland red.) og jeg kan da godt sidde at tænke på, om det ville være nemmere at begå noget kriminelt. For så ville jeg da i det mindste få mad, hver dag og både kunne se tv og og foretage mig andre ting der er luksus. Men jeg er flov ved at tænke sådan, for så langt ud vil jeg dog ikke komme - ikke med min gode vilje", siger han.
Han bor alene udenfor Randers, og er i dag glad for at han trods alt ikke har børn han også skal forsørge.

Madbank
Madbanken skal fungere således, at de der har lidt i overskud donerer til kirken. Kirken har indrettet madhylder, hvor man opbevarer indtil folk skal bruge det. Det kan være såvel havregryn, te, kaffe og dåsemad som tandpasta og sæbe, fortæller de i Sct. Clemens Kirke.
Kirken vil godt have donationer fra alle, der mener, at de har et overskud. Det kan være man har været ude at købe noget, hvor der var tag-tre-for-to´s-pris og man så ikke har brug for den tredje. Den kan kirken bruge. Og der er dem, der kan købe en ekstra dåse tun eller lignende og komme forbi med den uden at det betyder noget.
"Og vi er glade for alle de varer vi kan få doneret", siger June Christensen, kordegn.
Hun fortæller om en episode, hvor en familie kom ind for at få udleveret mad en mandag - da de var kørt, fandt hun senere på parkeringspladsen en æske tom havrefras.
"De var så sultne, at de blev nødt til at spise pakken her og nu uden mælk. Så der er virkelig folk der går sultne i seng derude og som har brug for at andre donerer", fortæller hun.
Sct. Clemens Kirke er den eneste folkekirke i Randers, der har en madbank, men det er kirkens ønske at andre vil starte også.
"Hvis du for eksempel bor i Kristrup, kommer du jo ikke lige forbi, og så får man måske aldrig doneret, selvom man gerne vil. Så hvis kirkerne rundt omkring havde en madbank, så var det nemmere for folk lige at smutte ind omkring og donere, når man har været ude at handle", siger Hannah Broadbridge.