Fortsæt til indhold

Nej, studieboliger i Kolding er ikke for dyre

Arkiv
Arkiv

Mathias Ravn-Nielsen, Liberal Alliances Ungdom
Mosevej 7
6000 Kolding
Vi kunne den 1.3.16 læse i Lokalavisen Kolding at Elvis Comic, byrådskandidat for Socialdemokraterne lavede et debatindlæg om at ungdomsboliger i Kolding er for dyre for de studerende. Det vil jeg give ham ret i med de eksempler han kommer med. Men de eksempler han kommer med er ikke brugbare og han sætter det værste scenarie op.
Elvis Comic mener at studerende i Kolding ikke har mulighed for at kunne studere og bo i egen studiebolig, da studieboligerne er for dyre at bo i. Ifølge Elvis Comic koster studieboligerne 3.500 kr. Og modregner man det med de 5.500 kr. Man modtager i SU, så er der ikke nok penge til de sidste 14 dage på måneden.
Da jeg selv studerer til dagligt og bor i studiebolig, så vil jeg mene at det er noget sludder. Eksemplerne Elvis Comic kommer med, er studieboliger i den dyre ende til 3.500 kr. Om måneden, og bruger eksempler med unge uden et fritidsjob. Jeg vil mene at når man er studerende uden fritidsjob, så er det også dumdristigt at leje sig ind i de dyre lejligheder. Men vælger man at leje sig ind i lejligheder til 3.500 kroner om måneden uden at have et fritidsjob ved siden af, så kan man altså godt få det til at fungere.


Nedenunder er der et eksempel på hvordan det kan lade sig gøre:

Pr. måned:
SU: +5.500 kr.
Boligstøtte ca.: +500 kr.
Lejlighed: -3.500 kr.
A/C vand & Varme: -400 kr.
Mad: -1.200 kr.
DR-Licens: -207 kr.
Forsikring: -85 kr.
Andre udgifter: -300 kr.___

Rådighedsbeløb: +308 kr.
______________________

Det giver altså ca. 300 kr. I overskud som studerende kan bruge, hvis de intet fritidsjob har, og vælger en studiebolig til 3.500 kr. Om måneden.

Søger man inde på internettet efter studieboliger i Kolding og ser et par af de øverste sider på resultaterne på Google, vil man hurtigt kunne finde studieboliger under 3.000 kr. Om måneden. På tre forskellige sider har jeg kunne finde 64 ledige studieboliger pr. dags dato til en husleje under 3.000 kr. Om måneden.

Laver vi regnestykket med en husleje på under de 3.000 kr. Om måneden vil de se ud således:

Pr. måned:
SU: +5.500 kr.
Boligstøtte ca.: +500 kr.
Lejlighed: -3.000 kr.
A/C vand & Varme: -400 kr.
Mad: -1.200 kr.
DR-Licens: -207 kr.
Forsikring: -85 kr.
Andre udgifter: -300 kr.____________

Minimum rådighedsbeløb: +808 kr.
_______________________________

Det giver altså ca. 800 kr. I overskud som studerende kan bruge, hvis de intet fritidsjob har, og vælger en studiebolig til max 3.000 kr. Om måneden.

Som Elvis Comic skriver, så har 90% af hans vennekreds et fritidsjob ved siden af studiet for at dække afgifterne. Som vi kan se på ovenstående eksempler vil man godt kunne klare få det til at løbe rundt, selvom man ikke har et fritidsjob.

Har man et fritidsjob ved siden af arbejdet på 40 timer om måneden, til en løn på 110 kr. I timen vil man ca. Få udbetalt 2.600 kr. Yderligere om måneden. Laver vi regnestykket med en husleje på 3.500 kr. Vil det se således ud.

Pr. måned:
SU: +5.500 kr.
Boligstøtte ca.: +500 kr.
Løn: 2.600 kr.
Lejlighed: -3.500 kr.
A/C vand & Varme: -400 kr.
Mad: -1.600 kr.
DR-Licens: -207 kr.
Forsikring: -85 kr.
Andre udgifter: -300 kr._____

Rådighedsbeløb: +2.508 kr.
________________________


Med et forøget madbudget på 400 kr. Og en husleje på 3.500 kr. Vil man have et rådighedsbeløb på ca. 2.500 kr. Om måneden.

Vi kan altså konkludere at man godt kan få økonomien til at køre rundt med en husleje på 3.500 kr. Og uden fritidsjob. Der er mange studieboliger som ikke koster 3.500 kr. Om måneden, og har man ikke fritidsjob, så er muligheden at vælge en af dem, og få et større rådighedsbeløb. Har man et fritidsjob og en husleje på 3.500 kr. Om måneden, vil man have et stort rådighedsbeløb til andre diverse udgifter, og det er endda inkl. Et større madbudget. Så nej, studieboligerne i Kolding er ikke for dyre for de studerende, også selvom man ikke har et fritidsjob ved siden af studiet.