Fortsæt til indhold

Sengetyve i meget åbenlyst butikstyveri

Arkiv
Danni Paulsen

Nogle butikstyve var tirsdag ikke særligt subtile i deres ugerning, da de forsøgte at begå tyveri i en forretning på Ørbækvej i Odense SØ.
Ved 20-tiden gik de ifølge politiets døgnrapport igennem butikkens kasselinje bærende på varer, som de angiveligt ikke havde nogen intentioner om at betale for.
Med sig havde de en topmadras, en boxmadras og fire sengeben i stål.
Om det faktisk slap afsted med tyveriet, eller om personalet fik stoppet det, fremgår ikke af døgnrapporten.
Varerne havde en samlet værdi af 1578 kroner.