Den lokale Fona lukker
Både i Fredericia og Vejle lukker den kendte butik
Fona lukker en lang række butikker. Blandt andet butikkerne i Vejle og Fredericia. Det fremgår af en pressemeddelelse fra firmaet bag Fona, F Group A/S.
Fona fortsætter som kæde, men lukker 25 af sine butikker. 31 butikker fortsætter.
Fona-kæden gik i betalingsstandsning 1. februar og har siden arbejdet med en plan, der i skifteretten skulle godkendes. Hvis ikke kreditorerne sagde god for planen, ville kæden blive erklæret konkurs. Men redningsplanen blev godkendt, og kæden består. Men altså uden butikkerne i Fredericia, Vejle og 23 andre byer.
Planen betyder, at omkring 300 af kædens knap 1.000 ansatte mister jobbet. Lukningerne gennemføres i løbet af de kommende måneder.
De 25 Fona-butikker, som lukker, ligger i:
FONA Glostrup Center
FONA Spinderiet
FONA Amager Centret
FONA Klampenborgvej
FONA Albertslund
FONA Nørreport
FONA Herlev Bymidte
FONA City2
FONA Strøget, Århus
FONA Hellerup
FONA Hvidovre
FONA Nørrebro
FONA Ringsted
FONA Farum Bytorv
FONA Køge
FONA Holbæk
FONA Odense C
FONA Aalborg Storcenter
FONA Vejle
FONA Viborg
FONA Fredericia
FONA Sønderborg
FONA Horsens
FONA Holstebro
FONA City Vest